Her ses den udslebne klinge med forholken af massivt sterlingsølv monteret. Nedenfor ligger den udvalgte mammuttand. Tanden er stødtand fra uldhåret mammut, der for ca. 50.000 år siden gik rundt på stepperne i Sibirien. Tanden findes i dag af "guldgravere" og sælges primært til det elfenbenshungrende asiatiske marked. Dagsprisen er pt. ca. 5 kr. pr. gram. Opstillingen ligger på den computerskabte tegning
Mammuttand og bøffelhorn er slebet groft til og hullet til knivens angel er lavet i det forreste stykke mammut. Bøffelhornet er horn af indisk vandbøffel. Da skæftet skal bestå af mange dele, hvoraf nogle skal dekoreres med filede mønstre, er der svejset et stykke gevind på knivens angel, for at kunne styre processen.
Alle knivens dele, på nær den afsluttende sølvskive til bagenden er skåret ud og der er lavet hul i alle delene, så de passer nøjagtigt på anglen, hvor de skal sidde. For der ikke skal opstå forvirring, er delene nummererede. Alle de blanke skiver er 925 sølv, også kaldet sterlingsølv. Der er i alt brugt ca. 70 gram sølv.
Delene er sat på anglen og slebet groft ud på min båndsliber, som man kan se mere om andetsteds på siden. Jeg har fået fat i nogle herlige slibebånd korn 36, der er særdeles effektive (også overfor arbejdshandsker og fingernegle).
Skæftet er slebet næsten helt i form. Der er efterladt ½ - 1 mm, til finslibning og polering.
En af sølvskiverne poleres.
Frontholken af sølv og det forreste stykke mammuttand er poleret. Klingen er slebet temmelig skrap, så den er pakket ind i malertape, for er undgå arbejdsulykker.
Sølvskiverne har fået afrundet kanterne, for at undgå skarpe overgange mellem de forskellige materialer på den færdige kniv. Materialerne kan "arbejde" en hel del, alt efter temperatur, luftfugtighed, m.v.
Alle materialer er slebet færdig og polerede, så de passer nøje sammen. Kun knivens bagende er urørt.
Nu skal sølvskiverne dekoreres med fil. Arbejdet foregår naturligvis i hånden.
Øjnene er ikke helt hvad de har været, så de får hjælp af kraftige forstørrelsesglas. Bemærk at sølvskiven meget snedigt er spændt fast med en svejsetang med et stykke læder på kæberne.
Prøvesamling - ser det nu ordentligt ud?
Det blev sgu vist meget godt....
Nu bliver det kritisk. Kniven skal limes sammen. Der er kun ét forsøg. Alt skal passe 100 % sammen. Der anvendes to-komponent langsomthærdende blå Araldit. Der en nærmest ikke noget værre end en kniv med mange dele, som pludselig hærder op, inden alt er på plads. Pas med andre ord på med den hurtige orange Araldit.
Delene er sat sammen og møtrikken for enden af anglen spændes. Limen vælter op mellem skiverne - herligt, så kommer der fuld kontakt mellem alle emner.
Den overskydende lim vaskes meget grundigt ud af mønsteret  med acetone. Enhver rest af Araldit skal vaskes af overfladen, hvis sølvet skal patinere ensartet.
Limen har fået lov at hærde helt op, hvorefter det er på tide, at gå i gang med skeden. Knivens omrids måles med et stykke papir, der trækkes tæt ind til kniven. Papiret fungere herefter som skabelon ved udskæring af læderet til skeden. Der skal dog tillægges ca. en cm, da læderet krymper en del under processen. Læderet er rårandslæder, der er tykt okselæder, der er kendetegnet ved, at det ikke er gennemgarvet - altså har en "rå rand" - heraf navnet.
Læderet tyndes fra bagsiden en del ned spidsen. 3-4 mm fra kanten af læderet, opmærkes hullerne til syningen med et rillehjul. Jeg plejer at bruge en afstand mellem stingene på 3 mm.  Hullerne stikkes skråt med en syl, som er slebet til, så der er oval og meget blank og skarp.
Læderet lægges i lunkent vand i en halv times tid, hvilket blødgør læderet og herunder også den rå kerne. Under den følgende proces, er det vigtig, at læderet ikke tørrer ud, før skeden er syet og formet helt færdig. Hvis man er nødt til at afbryde arbejdet, kan læderet lægges i en tæt pose og i køleskabet, hvor den kan ligge i flere dage.
Skeden sys om kniven, der er pakket luft- og vandtæt ind i først et lag isoleringstape og herefter ét lag husholdningsfilm. Indpakningen er meget vigtig, da det våde læder frigiver rester af garvesyre, der kan gøre rigtig grimme ting ved både klinge og skæfte. Til syningen bruger jeg en kraftig tandtråd. Der sys med to nåle, der for hvert sting presses gennem det samme hul, fra hver sin side.
Når syningen er færdig, skærer jeg toppen af skeden til. Der skæres fra indersiden, hvorefter ydersiden kan presses ind og lave en pæn afslutning.
Sådan!
Til denne kniv har jeg valgt et ophæng med en "D"-ring. Ringen gøres fast med en læderstrop, der lægges om ringen og ligger dobbelt inde i skeden.
I det våde læder formes en mammut. Teknikken kaldes at "paute" - vist nok fra norsk. Det våde rårandslæder har den egenskab, at man ved at presse og massere læderet, kan flytte materiale rundt og dermed skabe former og figurer i læderets overflade. Mens læderet tørre, skal figuren gentagne gange rettes til, indtil læderet er helt tørt.
Skeden er nu helt tør og forsynet med en strop. Stroppen er syet sammen om D-ringen og der er sat en lille knap af bøffelhorn over syningen.
Skeden skal nu farves med narvsværte. Jeg har valgt at farve den ensfarvet mørkebrun og herover et lag sort.
Den færdige kniv.